Bjarne Tulinius / interview

Her kan du læse mere om Bjarne Tulinius

 

Bjarne Tulinius
Bjarne Tulinius

Hvorfor fotograferer du ?

Jeg synes det er spændende at fotografere, det giver mig ro. Siden jeg var fjorten år, og fik mit første kamera, har jeg haft en forkærlighed for netop det, at fotografere. Det er imidlertid først i de seneste 10 år jeg er gået mere seriøst til opgaven, blevet medlem af en fotoklub, og har høstet en del erfaring sammen med ligesindede. Jeg er efterhånden begyndt at finde min egen fotografiske stil, men heldigvis ændres mit syn på og tilgangen til fotografiet, sig stille og roligt, og mange nye ting venter på at blive fotograferet. Og så er det en hobby man kan blive ved med, at have glæde af, langt op i alderen.

Hvad fotograferer du og hvorfor ?  

Jeg har altid godt kunne lide at fotografere ude i naturen, landskaber i særdeleshed, og finder stadig stor glæde ved den genre. Men har med tiden fundet, at det ofte er ”mennesket” i forbindelse med en eller anden situation, som gør billeder interessante, for andre end mig selv. Det er grunden til at jeg gennem mine billeder her på udstillingen, har forsøgt også at skildre det nærmiljø som personerne lever i, og derved gengive en mere dækkende ”historie”.

 

 

Hvad er det det første billede du tog som du selv er tilfreds med ?

Hmm.. tror aldrig jeg bliver helt tilfreds med mine billeder, der er altid noget, som kan gøres en lille smule bedre.  Min deltagelse i ”SDF-Den Nationale” har dog vist mig, at mine billeder også kan gøre sig i konkurrence med andre dygtige danske fotografer, og det er jeg selvfølgelig glad for. Foruden billeder fra naturen, er jeg også begyndt at interesserer mig for street genren. Det er en udfordring, og kræver at man kommer ud over sin komfort-zone, så der er meget at lære endnu.

© Bjarne Tulinius - OMO
© Bjarne Tulinius

Hvad er dit seneste billede?

Senest har jeg sammen med en foto-ven været på Motor Ring Knutstorp i Sverige, og fotografere motorcykel ræs, det er faktisk vældig sjovt, og udfordrer ens koordinationsevne, når cyklerne kommer forbi med op til 150 km/t i svingende, og man skal følge dem rundt på kun 5-10m afstand (vi havde fået tilladelse til at stå inde på selve banen). Ellers har jeg på det seneste prøvet lidt lang tids fotografering, hvor skyer, vand og andre bevægelige ting bliver blødt ud, når kameraet er flere minutter om at tage billedet.

Har du nogle fotografiske forbilleder? 

Nej – det har jeg egentlig aldrig gået særlig højt op i. Men jeg er aldrig i tvivl om, når jeg ser et godt billede. Hvem der så har taget det, går jeg mindre op i. Men jeg har godt kunne lide den danske fotograf Vigo Rivad´s billeder, som der også er kommet nogle bøger om, lige omkring hans død, for nogle år siden. Ligesom de fantastiske billeder, den amerikanske barnepige Vivian Mayer, producerede, gennem et helt liv, der først blev tilfældigt opdaget efter hendes død. Der er også kommet bøger om hendes værker for nylig. 

Jeg er på det seneste også begyndt at synes mere og mere om sort / hvide fotografier, fordi de i højere grad, gengiver den fornødne stemning i billedet, uden at farverne forstyrrer indholdet.